Bryllupskjolen  
facebookTwitterPinterestGoogle+YoutubeLinkedinMail
Velkommen | Konfirmationskjoler | Brudekjoler | Brudepiger | Sko & Accessories | Find Butik | Online Booking | FAQ
 

Kære kunde!

Tak fordi du har vist interesse for vores brude- og konfirmationsbutik.  

Hos Bryllupskjolen har vi altid fokus på at du får en god oplevelse, når du besøger os. Du bliver mødt af venligt og imødekommende personale i lyse og rolige omgivelser med god plads. Vi stiller store krav til os selv, og forsøger hele tiden at gøre tingene endnu bedre, og det kan kun lade sig gøre med en god og konstruktiv dialog med vores kunder, og at vi lytter til hvad du har på hjertet!.

Vi har valgt at udarbejde denne guide, så du har en idé om hvordan en prøvning typisk foregår samt giver overblik over alt det praktiske. Du finder samtidig svar på mange af de spørgsmål som vi møder i hverdagen.

Vi glæder os til hjælpe dig i forbindelse med dit valg af brudekjole, og lover at gøre os umage!!

 – Skal jeg booke tid til visning/prøvning af brudekjoler?

Ja det er nødvendigt for at vi kan give dig den bedste service. Booking kan nu ske online

– I hvor god tid bør jeg booke en prøvning? 

Vi anbefaler at du starter prøvning af brudekjoler i god tid, og gerne 6 mdr. før dit bryllup, da der kan være lange leveringstider på brudekjoler.

– Hvor meget tid sætter i af?

Vi sætter 1 time af til din prøvning.

– Hvordan foregår selve prøvningen?

Du/I bliver henvist til eget prøveområde med store spejle og en god belysning samt god rummelighed. Vi tager udgangspunkt i dine egne tanker og ideer om valg af brudekjoler, og prøver de brudekjoler, der tilgodeser dine drømme og ønsker som brud. Vi giver dig gode råd omkring valg af den helt rigtige brudekjole. På en typisk prøvning, kommer du til at prøve 7-8 forskellige brudekjoler 

– Hvilket prisniveau ligger jeres brudekjoler i?

Vi har brudekjoler i forskellige mærker og prisniveauer. Alle brudekjoler ligger i prisniveauet kr. 4.000 – 8.000. Derudover har vi altid et udvalg af ekstra nedsatte brudekjoler i butikken til her og nu levering.

– Hvor mange personer bør jeg tage med til prøvningen?

Vi anbefaler maks. 3 personer, da mange meninger ofte kan gøre dig forvirret og få dig væk fra det der føles rigtigt for dig!

 – Må jeg tage billeder så  jeg kan huske kjolerne?

Ja, det må du gerne. Det er vigtigt at vælge den helt rigtige brudekjole, og billeder kan give et godt indtryk af prøvingerne.  

– Må vi medbringe kaffe, champagne m.v. ?

Det er desværre ikke tilladt at medbringe mad og drikke, da vi er nødt til at passe godt på vores brudekjoler og tæpper i prøveområderne.

– Hvor lang leveringstid er der på brudekjoler?

Der er typisk op til 4-6 måneders leveringstid på brudekjoler. Derudover skal du påregne tid til tilretning af din brudekjole.

– Hvornår kommer den nye kollektion af brudekjoler?

De nye brudekjoler forventes at ankomme til butikken omkring oktober. Vi forsøger at holde dig opdateret på vores hjemmeside og på Facebook, efterhånden som kjolerne kommer ind af døren.

– Er alle brudekjoler på jeres hjemmeside i butikken?

Som udgangspunkt Ja. De billeder vi viser er den kollektion vi fører i butikkerne. Der kan dog være nogle modeller vi kun fører i den ene butik. Ring evt. og hør nærmere. Der kan også være nogle modeller som er midlertidig udsolgt, men vi forsøger hele tiden at have vores hjemmeside up to date med billeder.

– Har i store størrelser?

Vi forsøger at have et bredt udvalg af forskellige størrelser i butikken. De fleste af vores prøvemodeller er størrelse 38-46. Derudover har vi et mindre udvalg af kjoler i størrelse 48-56. Dog kan alle de nyeste brudekjoler bestilles hjem i alle størrelser. Ring evt. og hør nærmere.

– Hvornår holder i udsalg?

Vi holder ikke decideret udsalg, men sørger altid for at have et udvalg af ekstra nedsatte brudekjoler til her og nu levering.

– Kan jeg fortryde?

Der er desværre ikke fortrydelses- og ombytningsret på kjoler og tilbehør. Det er derfor vigtigt  at du føler dig sikker i forbindelse med dit valg af kjole.

– Er tilretning en del af prisen?

Tilretning er ikke en del af prisen. Du kan vælge at bruge vores egen tilknyttede skrædder, hvor du kan modtage en pris for det der skal gøres. 

– Hvornår skal jeg betale?

Betaling af brudkjole sker i forbindelse med selve bestillingen. Betaling for tilretning sker separat i forbindelse hermed.

Vi håber at ovennævnte var fyldestgørende, og glæder os til at se dig i vores butik, og lover at gøre os umage!!

 
Bryllupskjolen | Butik i Roskilde | Sankt Hans Gade 45 | Tlf. 71702040| info@bryllupskjolen.dk